Jeg stod og kiggede op på den blå himmel. Min mor lagde og var ved at føde. Jeg skulle have en lillesøster eller -bror! Min mor, stammens Shaman, havde åbenbart ikke nok i mig og min søster Da'tashah. Jeg rejste mig, mens jeg begyndte at skyde med bue og pil. Jeg var godt nok kun 7 år, men jeg skød lige så godt som en på 19. Ligesom jeg var en af de stærkeste af børnene, selv stærkere end mange af drengene.

"DA'TASHAH!" råbte jeg. Min 3 årige søster kom gående forvirret. Hun var ikke så gammel, men ret fornuftige, af en 3årig at være. Hun skulle sikkert blive den nye shaman, når mor en gang døde. Faktisk var det mig, som skulle have været shaman, eftersom jeg var høvdingens ældste datter. Men de havde hurtigt fundet ud af at jeg var for voldelig. Det var kun derfor mor og far havde fået Da'tashah. Fordi de skulle bruge en til at være efterkommeren.

Jeg skulle ligge til at slå hende, da et højt skrig skar igennem luften. Jeg stoppede midt i en bevægelse. Mor! Jeg løb hurtigt efter lyden. Men da jeg kom ind i føderummet, var det forbi. Jeg havde fået en lillesøster, og mor... mor var død.