Tag min hånd ~ Justin Bieber

by
Kristine S. (biebersgirl)
  • Published:
    4 Feb 12
  • On 5 favourite lists
  • 499 views
Resumé handler om en pige som er usynlig for alle, bliver mobbet i skolen, har ingen venner. har intet, kun sig selv. heller ikke ens familie ligger mærke til en. dog en dag skal alt ændre sig, men hvordan? du er på vej til selvmord men en ændre din mening, men hvorfor alle hader dig, vil kun af med en?

Tag min hånd ~ Justin Bieber

4. Fortidens Historier - ''stay with me ferever''

 Jeg lå i sengen og kiggede op i loftet. I går aftes var en vidunderlig aften, men det hele var bare ligesom en drøm lige nu. Ingen kunne jo lide mig, så hvorfor skulle alt det ske? Nogle spørgsmål måtte nok ikke blive besvaret. Gid jeg kunne spole tiden tilbage og genopleve aftenen, en uforglemmelig aften.  Jeg rejste mig langsom op, og fandt noget tøj. Bare noget enkelt, en top i hvid og nogle shorts med huller i. På toppen stod der ’’stay’’. Den mindede mig om min fortid, inden jeg blev usynlig for alle. Ja jeg var faktisk engang populær og blev elsket af min familie. Det er faktisk ikke til at fatte. Det hele startede for 6 år siden det vil sige jeg var 10 år gammel.

 

’’Kom nu’’ råbte min søster glad. Med hendes berømte smil, det smil jeg elskede ved hende. Vi var uadskillelige. Hun var min tvillingesøster, min bedre halvdel.

’Kommer’’ råbte jeg tilbage og løb ned ad trapperne. Vi skulle til fødselsdag, ved vores kusine, Maria. Hun fyldte nemmelig 11 år i morgen. Hun plejede altid at holde sin fødselsdag før dagen. Mærkeligt syntes jeg altid. Men dog tænkte jeg ikke så meget på det. Jeg nåede kun lige at få sko på da mor kom ind og sagde vi kørte.  Vi gik hånd i hånd ud til bilen. Vi var kendt som de uadskillelige tvillinger i skolen, fordi vi altid holdte sammen i alt hvad vi gjorde, kom sjældent op ad skændes. Dog kunne det godt ske, men vi tilgav altid hinanden hurtigt igen. Jeg spændte min sele i og vi kørte ud af indkørslen, hen mod vores kusines fødselsdag. Mig og Destiny, som min søster hed. Snakkede og sang med på de sange som blev spillet i radioen.

’’Hvad tror du Maria siger til vores gave’’ spurte Destiny om.

’’At hun er hel vild med den, og bliver total glad.’’ Svarede jeg og smilede af glæde.

’’Tror jeg også’’ svarede Destiny. Vi snakkede hele vejen derhen vores forældre smilede bare af os. Da vi enlig ankom efter en halv time. Skyndte vi os ud og løb op mod døren. Vi bankede på og døren blev åbnet af Maria hun smilede og lod os komme ind. vi krammede hende og sagde hej og tillykke med i morgen. Vores forældre kom kort efter og ønskede også tillykke. Maria fik vores gave og blev elle vild mod den – vi havde givet hende en kjole som hun havde ønsket i lang tid. Derefter kom de andre gæster fra familien, og vi spise og snakkede bagefter gik mig, Destiny og Maria op på Marias værelse. Der var vi så noget ad tiden. Tiden gik og klokken nærmede sig at vi skulle hjem. Vi sagde farvel og gik ud mod bilen. Vi satte og ind og vi snakkede om hvordan dagen havde været og hvad vi havde lavet.

’’Hvad så glæder du dig til i morgen’’ spurte jeg hende om. I morgen var det den 8. juni og betød at vi skulle til en længe ventet koncert. Vi havde ventet i over 2 måneder som bare gik for langsomt efter været mening. Da vi kom hjem gik vi begge ud og legede lidt i haven. Vi spillede lidt bold, men uheldigvis skulle jeg skyde den ud på vejen og Detiny ville være så sød og hente den. Hun kiggede sig for enden hun gik ud på vejen, men ikke godt nok.

’’Pas på’’ råbte jeg alt hvad jeg kunne. Hun kiggede til siden og hendes øjne blev store. Hun gjorde intet stod bare der som en statue. Jeg kunne have redet hende, men jeg gjorde intet. Bilen kørte direkte ind i hende. Tårnene strømmede ned ad mine kinder. Ambulancen kom og tog hende med. Jeg kunne bare ikke fatte hvad der skete. Det hele var så urealistisk. Hun havde ikke fortjent det. Jeg græd længe. Vi sad på hospitalet længe, bilen havde ramt hende hårdt, meget. Jeg så lægerne komme ud af hendes rum. De så ikke just glade ud.

’’Vi har gjort alt hvad vi kunne.’’ Sagde en af dem.

’’Hun overlevede detsvære ikke’’ sagde en anden. Der kom tårnene bare strømmende ned ad kinderne. Det kunne bare ikke ske. Jeg klamrede mig ind til min mor. Hvorfor skød jeg dog også den dumme bold ud på vejen, det hele var min skyld, min skyld at hun var død.

 

’’ Melody, kom nu’’ råbte min mor. Jeg kom ud af mine tanker og tørrede mine tåre væk. Jeg lagde makeup og gik ned i køknet til min mor og satte mig til at spise.

_____________________________________________________________________________________________

Hørte sangen ’’ Miley Cyrus – Stay’’ 

 

Comments (17)

Log in to post a comment