At vågne op, med Zayn ved min side, kunne ikke gøre min dag bedre end den var. Gid jeg kunne stå op sådan, hver dag - med ham ved min side. Jeg kunne mærke hans langsomme åndedræt på min nakke og jeg fik kuldegysninger. Jeg vendte mig om, men han sov videre. Efter et stykke tids stirren på loftet, rejste jeg mig endelig op fra sengen og kig ud i køkkenet for at lave noget morgenmad. Jeg stod og smurte nogle mader, indtil jeg kunne høre nogle langsomme skridt komme hen imod mig. Jeg glemte at trække vejret. Der var måske 5-6 skridt over til mig, men det føltes som om han tog 1000 skridt, og det varede en evighed. Jeg kunne nå at bladre mange tanker og scenarier om hvad der skulle ske, igennem. Men så stod han bag mig. Meget tæt. Jeg kunne dufte hans parfume og mærke hans åndedræt mod min nakke. Han lod sine hænder glide frem til mine hofter.

"Godmorgen smukke," hviskede han mig i øret. Jeg elsker drenges morgenstemme, det lyder så frækt! Jeg fniste idét han hviskede mig i øret. Han vidste at jeg hadede det, da jeg var virkelig kilden omkring øret. 

"Godmorgen," sagde jeg og vendte mig om for at give ham et godmorgenkys. Jeg tog hans ansigt blidt i mine hænder og kyssede ham. Det tog helt pusten fra mig. Han kyssede rigtig godt. Blidt og nænsomt. Vi stod ved køkkendisken og kælte, hvorefter han trak mig blidt med ind i stuen. Han lagde mig på sofaen, hvor jeg bliver kysset og kælet med.

Zayn fortalte en vildt dårlig joke, og han hader når jeg ikke griner. Jeg stirrede på ham og flækkede pludseligt af grin. Han grinte med, og der var en rigtig god stemning. Som altid når Zayn og jeg er sammen. 

"Det er jo snart Valentines Dag," halvråbte jeg og jublede. I et sekund smilte han, men derefter ændrede hans ansigtsudtryk sig. Han sukkede og tog mine hænder i sine. Hans øjne fik øjenkontakt med mine. Jeg kiggede spørgende på ham, men hans ansigt så så lumskt ud, så jeg vidste ikke rigtigt hvad der var i vejen med ham.

"Øh.. Vi skal vel være sammen på Valentines Dag, ikk'?" spurgte jeg bekymret og klemte et lille klem i hans hænder. Han rettede blikket på sit skød og kiggede derefter så på mig igen - men med et smil på læben. Han er underlig nogengange!

"Selvfølgelig," så sukkede han igen, "hvis mine forældre, eller Mitchel for den sags skyld ser os, så er jeg en død mand," sagde han. Jeg kunne ikke andet end at grine. Bare måden han sagde det på fik mig til at grine.

"Nå, så du synes det er sjovt?" spurgte han med et lille grin og kærtegnede min kind. Hans varme smil, der fyldte mit hjerte med lykke, blev kun større og større. Jeg nikkede og rødmede. 

"Må jeg få et kys?" spurgte han og spidsede sine læber. Hans fyldige læber ventede på mine, og jeg trak mig ligeså stille hen i mod ham, og gav et rigtigt barnligt kys. Det var bare et hurtigt et. Intet vådt over det overhovedet. Men det behøves det heller ikke altid at være.

"Vi kunne tage på resaturant, og så i biffen, og så ud og spise igen, og derefter hjem til mig," sagde jeg og talte på fingrene, mens jeg sendte ham et frækt blik. Det fik et smil til at forme sig på hans fyldige læber. Hans øjne strålede som solens stråler, og jeg følte mig så lykkelig og heldig over at have en kæreste som Zayn. Hans fans ville sikkert også have ham som kæreste og hvad ved jeg. Men de er forelsket i hans useende og ikke andet. Zayn er meget mere end bare en lækker fyr. Han er så meget mere end det! Hans personlighed, der bare stråler igennem, kunne ikke gøre en mere glad. Altid i godt humør, gør alt for sine tætteste, betænksom, fornuftig og meget mere end det. Zayn er perfekt for mig, og han har på en måde ændret mig. På en god måde selvfølgelig.. Jeg gik stadig til fester, men at hænge ud med flere fyre samtidig, havde jeg lært. Jeg holder mig kun til Zayn! Og kun ham.. Hans mobil ringede og han kiggede hurtigt ned på sin lomme, og trak sin iPhone ud. 

"Hvad er der?" sagde han muggent. Han rullede med øjnene mens han lyttede til hvad personen ved den anden ende af røret sagde. Personen talte meget højlydt, men jeg kunne stadig ikke høre hvem det var. 

"Behøves du heletiden at vide hvor jeg er?!" halvråbte Zayn, og så helt ulykkelig ud i ansigtet. Man kunne høre personen råbe ad Zayn, og han så helt ophidset ud. Jeg lignede derimod et kæmpe spørgsmålstegn i hovedet. 

"Jeg er hjemme ved Serena.." sagde han endeligt og sukkede. Personen, som jeg gættede på var hans mor, råbte endnu højere end før. Hun lød rasende.

"Jeg kommer nu.." lød det fra Zayn.