Jeg så ham ligge på ryggen. Han lagde fuldkommen stille. Han bevægede ikke en muskel.

De spidse kæppe som vimparerne havde hamret ind mellem mine skulderblade og i min ryg gjorde SKIDE ondt. Smerten blev værre for, hvert skridt jeg tog.

Da jeg var 3 meter fra ham, jeg havde reddet op til flere gange nu, drejede hovedet hen imod da jeg væltede om på siden. Han kiggede sorgmodigt på mig. Han kunne ikke genkende mig i min ulveskikkelse. Han kiggede i mine øjne og sagde chokeret "Lateefa?" Jeg nikkede svagt og jeg kunne høre nogen komme gående hen imod os.

De var stadig langt væk 200 meter for at være mere præcis. Han vendte sig om på maven og trak sig hen til mig.

Da han var helt henne ved mig, lå han sin hånd på min pote og jeg kunne høre mændene stod bag mig kort efter. Han skreg da to mænd løftede mig op og gik væk med mig. Jeg hørte ham knap nok skrige til sidst, da jeg lukkede øjnene. Jeg kunne høre nogle stemmer sige Leonard's navn, men jeg ved ikke hvem det var.