Amy P.O.V:

Jeg gabte tilfreds. Det havde været den bedste nat i mit liv. Af flere grunde. Den største var nok på grund af personen der lagde ved siden af mig. Key. Han havde lagt sin arm omkring mig, og holdt mig tæt ind til sig.

Viggi havde været væk hele dagen, uden at nogen vidste hvor hun var henne. Og Una skulle sove ind ved Ena og Una. Det betød at jeg havde hele vores værelse for os selv. Og det havde mig og Key helt sikkert udnyttet. Vi havde… hmm… hygget os. Meget. Det havde været dejligt, for en gangs skyld ikke at blive afbrudt af vores forbandede børn.

”Godmorgen.” nynnede Key og kyssede mig i nakken. Det sendte en masse gysninger i gennem hele min krop. Behagelige gysninger. Især fordi det eneste som dækkede os, var min tynde dyne. Ellers var vi helt nøgne. Men det var weekend, så hvem skulle komme her ind på dette tidspunkt om morgnen?

”Godmorgen Key.” sagde jeg. Bare lyden af hans navn, sendte billeder i gennem mit hoved. Billeder af hvad vi havde lavet samme nat. Jeg kunne mærke jeg rødmede en smule. Men i det mindste var det kun mig og Key i lokalet, og han lagde mod min ryg, så han kunne heldigvis ikke se det.

”Måske… måske skulle vi stå op?” sagde jeg tøvende. Ikke fordi jeg var hel vild efter at stå op, men vi kunne jo ikke blive liggende hele dagen, vel? Men Key var vidst ikke helt med på idéen, for han trykkede mig bare tættere ind til sig.

”Hmm… bare lige fem minutter mere. Ved du hvad? Det er første gang jeg ikke står op lige med det samme.” kunne jeg hører Key sige. Han grinede lavt, så mit hoved, som hvilede op af hans brystkasse, hoppede en smule. Jeg grinede selv en smule. Det var også første gang jeg ikke sprang ud af sengen, selvom det var weekend.

Jeg lagde mig længere ind til ham. Jeg kunne svagt hører folk skridt ude for døren. Men ingen havde kurs mod mit værelse. Jeg ville helst ikke ses. Slet ikke af en lærer. Vi kunne blive bortvis for at hygge os på skolens grund.

Jeg følte mig helt afslappet. Altså lige indtil døren til vores værelse blev åbnet og verdens mest irriterende stemme begyndte at råbe.

Viggi P.O.V:

Jeg havde været væk fra skolen hele dagen. Mest fordi jeg godt kunne tænke mig en pause. Hvorfor vidste jeg ikke helt, men jeg forstod ikke meget af det jo gjorde. Jeg gjorde det bare når jeg fik idéen. Måske fordi jeg ville komme af med Ophelia? Jeg vidste det ikke.

Ja Ophelia var ikke væk. Jeg havde ikke hørt noget fra Djævlen, men jeg kunne mærke Ophelia. Det var som om hun… ventede. Ventede på noget inde i mig. På hvad vidste jeg ikke. Jeg vidste bare hun ikke var væk i nu.

Jeg gik ned af gangen, mens alle begyndte at kigge efter mig. Okay jeg havde ikke været der hele dagen, og hvad så? Det var da ikke så underligt. Jeg var da her sjældent. Det var mere en slags… fritidsaktivitet, jeg var tvunget til. Jeg åbnede døren ind til mit værelse og råbte:

”HEJ IGEN. Har i… ARGH!” skreg jeg, da jeg så hvem der lagde i sengen. I Amys seng. Det syn kunne jeg godt have undværet.

”Jeg skal være et sted som… ikke er her!” udbrød jeg og smækkede døren. Ups.