Hun havde haft en hård fødsel. Hun havde også fået firlinger, hvilket ikke var normalt. Hun havde fået tre drenge og en pige. De så ikke ens ud. Hun valgte den ældste, som var en dreng, skulle hedde Miekyll. Den næstældste skulle hedde Wartspit, som også var en dreng. Den anden yngste var pigen og hun skulle hedde Sinnetwin. Den yngste var selvfølgelig en dreng og han skulle hedde Eurehl. Hun kiggede stolt på sin mand der stod ved siden af hende og holdte pigen.

De kiggede stolt på hinanden og moren tog hans hånd som han rakte hende. Eurehl begyndte at græde da morens åndedræt blev kortere og tungere. Der kom hurtigt nogle læger hen til moren og tog børnene fra dem og lagde dem hen i hver sin vugge.

Lægerne kom tilbage til moren og tjekkede hendes åndedræt der så småt var begyndt at blive svagere. De tjekkede hendes hjerterytme der også begyndte at slå langsommere og langsommere. De kaldte på de havde sendt hen til de små, og de kiggede med et sørgmodigt blik på ham. Han gispede og tog sin kones hånd.

Moren kiggede op på ham og sagde halvkvalt "Pas på dem. De må ikke blive skilt fra hinanden på nogen måde. Du skal stå fast ved det." Han nikkede og tårerne begyndte at trille ned af hans kinder da hun stoppede med at trække vejret og hendes hjerte stoppede med at banke.