”Farvel. Ha’ det godt” Siger jeg da jeg går hen imod min gate. De vinker alle sammen til mig og jeg kan se at Natalie græder. ”Jeg elsker jer” råber jeg og sender kys til dem, da jeg går ind i flyet. Jeg finder hurtigt min plads og sætter mig ned. Klokken er 16.35 og mit fly lander i London omkring klokken 18.15. Min fødselsdagsgave i år har været at jeg fik lov til at tage på den sprogrejse som jeg har ønsket mig i flere år efter hånden. Jeg skal bo hos en familie i halvandet år. Men min mor har holdt det en hemmelighed for mig hvem jeg skal bo hos. Men jeg forstår virkelig ikke hvorfor. Jeg læner mig tilbage i sædet og lukker øjnene. Da jeg vågner igen er det fordi at vi er ved at lande i LONDON. Yay, endelig er vi her. Jeg tænder min mobil da vi er landet og jeg står og venter på mine kufferter. Jeg får et opkald fra Natalie og jeg tager den med det samme. ”Jeg er lige landet, hvad er der smukke?” spørger jeg, ”Liam Payne follower dig på Twitter” Siger hun og jeg skriger. ”Er du helt sikker på at det er ham?” spørger jeg da jeg er faldet lidt ned. ”Jeg er helt 100. Jeg står og kigger på det lige nu” siger hun og jeg kan tydeligt høre på hende at hun er jaloux. ”Har du egentlig fundet ud af hvem du skal bo hos?” spørger hun, ”Nej, men det finder jeg jo ud af lige om lidt” siger jeg smilende. ”Okay. Nårh men så må jeg vel hellere finde ud af det” Siger hun, ”Hvad mener du?” ”Jeg spørger bare din mor” Siger hun. ”okay, men jeg må løbe søde, mine tasker kommer nu” siger jeg og hun siger ”Ja vi ses forhåbentlig snart smukke” siger hun og jeg ligger på. Jeg har allerede taget en vogn, og de 2 første kufferter ligger på den, så mangler jeg bare de 2 sidste. Der er en mand som hjælper mig med at få dem op på vognen og jeg siger pænt ”Tak for hjælpen” ”Det var så lidt” siger han og smiler venligt til mig. Jeg smiler for mig selv da der bliver spiller ’One Thing’ med One Direction. Som er mit ynglings band. Jeg mener det helt seriøst jeg tror jeg er blevet besat af dem. Men Harry Styles, miav. Han er helt klart min ynglings, og så kommer Louis, Liam, Zayn og Niall. Jeg går ud og kigger efter nogle mennesker med et skilt hvor der står Emma Pulkkinen på, hvilket min mor havde forsikret mig om at de ville have. Jeg finder hurtigt 2 voksne, en mand i 30’erne vil jeg tro og en kvinde i 30’erne. ”hej hedder du Emma Pulkkinen?” spørger kvinden, ”Ja, og du må være…?” spørger jeg, ”undskyld, Jeg hedder June Payne og det her er min mand Simon Payne” Hvor syret, de har samme efternavn som Liam Payne har. Jeg smiler og siger ”Jeg forstår ikke helt hvorfor min mor ikke har fortalt mig om jer” siger jeg og ryster på hovedet da vi går ud mod deres bil. ”Det var en aftale vi lavede med hende. Vi har nemlig en særlig overraskelse til dig Emma” Siger June og giver mig et knus da vi står uden foran deres Range Rover. ”Emma?” spørger Simon, efter at jeg har snakket med dem begge i noget tid. ”Ja hvad er der Simon?” spørger jeg da vi holder for rødt. Det er mærkeligt at køre i bil her. De kører ikke i højre side som vi gør, men i venstre :D ”Kan du egentlig godt lide One Direction?” Jeg kigger på ham med et stort smil og siger ”Ikke bare lide dem, nogle gange bliver mine veninder lidt bekymrede, fordi jeg bare plaprer løs om Harry og de andre hele tiden. Hvorfor da?” spørger jeg lidt undrende, De griner begge to lidt og så siger June ”Det er bare godt at vide” Siger hun og smiler til mig da vi holder foran et kæmpe stort og smukt hus. ”Er det der virkelig jeres hus?” spørger jeg og kigger måbende mens jeg peger, June griner lidt igen og siger ”Ja Emma det er virkelig vores hus” ”Wow” siger jeg og smiler til hende. ”Jeg skal nok tage de her to, hvis i vil hjælpe mig med dem her” siger jeg og tager de to største kufferter. ”Selvfølgelig Emma” siger Simon og tager de to andre. ”Er du flyttet hjemme fra?” spørger June smilende da hun ser på alle mine kufferter, ”på en måde. Halvandet år er lang tid” siger jeg og smiler til hende. ”Ja det har du ret i” siger hun mens hun står og låser hoveddøren op. ”Wow” siger jeg igen da vi er kommet indenfor. Jeg tager mine sko af og hænger min jakke på en knage ved siden af en masse andre jakker. ”Nurhh hvor er han sød” siger jeg og peger på et baby billede af en lille dreng. ”Ja er han ikke? Det er vores søn Liam” Siger hun og smiler til mig. ”Han minder mig om en eller anden jeg kan bare ikke helt huske hvem” siger jeg og smiler til hende. ”Kom skal jeg vise dig rundt?” spørger hun, ”Ja det må du meget gerne. Ellers tror jeg ikke jeg vil kunne finde rundt” siger jeg og griner. Da jeg har set hele huset er det eneste jeg kan sige ”Wow” det er efterhånden blevet et meget relevant ord i de her omgivelser. ”Men vi har jo slet ikke vist dig dit værelse endnu” siger hun og tager min hånd og fører mig op af trapperne og ned til en hvid dør. ”Vores datter er lige flyttet hjemme fra og da jeg spurgte hende om du så måtte bruge hendes værelse sagde hun med det samme ja” siger hun og åbner døren. ”Det er lilla” siger jeg glad da jeg ser min ynglings farve på væggene og på andre småting derinde. ”Ja kan du lide det?” spørger hun. ”Om jeg kan” siger jeg og giver hende et stort knus. ”Tusind tak June” siger jeg og smiler til hende. ”Det var da så lidt, skal jeg hjælpe dig med at bære dine kufferter op?” spørger hun, ”Ja det må du meget gerne” ”Det behøves ikke, jeg har dem allerede her” Siger Simon som står bag os med alle mine 4 kæmpe kufferter. ”ej det havde du altså ikke behøvet Simon” siger jeg da han går forbi mig og sætter dem alle sammen ned på gulvet. ”Skal vi give dig lidt tid alene så du lige kan vende dig til alt det her og så du kan få pakket ud?” spørger June mig sødt om. ”Ja tak” siger jeg og de går begge ud og lukker døren efter sig. Jeg skynder mig hen til mine kufferter og åbner dem alle sammen, og så snedig som jeg nu er har jeg fyldt den ene med ting fra mit eget værelse. Inklusiv plakater af One Direction. Jeg tager min cd mappe op og finder straks min ynglings cd som jeg selv har lavet med alle de sange  One Direction har sunget. Jeg skruer lidt højt op og synger med på ’Everything about you’. Jeg tager de 5 plakater jeg har taget med og hænger dem op ved siden af min nye seng. Da jeg har fået hængt dem alle sammen op, finder jeg mine billeder rammer og skifter det maleri som hænger på væggen ud med et billede af mig og Natalie som krammer hinanden. Som jeg fik af hende da jeg skulle rejse. ”Jeg savner dig” siger jeg og ligger hånden på hendes kind. Da jeg har fået taget alle mine egne nips ting og sådan noget op, lukker jeg den ene kuffert og skubber den ind under sengen. Jeg tørrer tårerne væk fra mine kinder da de begynder at synge ’Chasing Cars’, jeg ved ikke helt hvofor, men jeg græder altid når jeg hører den. Da jeg har fået pakket ud, skubber jeg de sidste kufferter ind under sengen. Jeg ligger mig ned på sengen og synger med på sangen. ”If i lay here, if i just lay here, would you lay with me and just forget the world. Lets waist time, Chasing cars around our head” jeg tørrer flere tårer væk og rejser mig forskrækket op da der er nogen der klapper af mig. Jeg kigger måbende på ham og tørrer flere tårer væk. ”Hej jeg hedder Liam. Men det går jeg ud fra at du godt vidste” siger han og går hen og sætter sig på sengen ved siden af mig. Hold da helt kæft, June og Simons søn er Liam Payne fra One Direction. ”J-j-jeg hedder Emma” siger jeg og kigger på ham med store øjne. ”Det ved jeg. Jeg kan se du er en fan” siger han og peger på mine plakater. ”Ja, big time fan. Jeg ville rigtig have taget alle mine One Diretion ting med, men det ville min mor ikke give mig lov til. Men jeg fik smuglet mine plakater med uden at hun opdagede noget” siger jeg og smiler til ham. Han griner, og det gør jeg også. Hvorfor sagde jeg også lige det til ham? Hvor er jeg dog bare dum nogle gange. ”Hvorfor græder du?” spørger han mens han tørrer en af mine tårer væk. ”Øhm, jeg ved det ikke, det sker bare hver gang jeg hører den sang. Men det er underligt nok kun når det er jeres version” Siger jeg flovt. ”Nurh hvor er du sød” Siger han og giver mig et kram. Fuck hvor er det vildt mand, Liam Payne krammer mig! YAY!. ”Vil du ikke med neden under? Jeg har nogle jeg godt vil have du skal møde” siger han og smiler sødt til mig. ”Jo lige to sekunder” Siger jeg og gengælder hans smil. Jeg går ud på mit eget ’nye’ badeværelse og ordner min make-up, siden jeg har grædt er min mascara nemlig løbet. Jeg tager noget læbepomade på og går ud og slukker for musikken. ”Sådan” Siger jeg og smiler til ham. ”Du må love mig noget” siger han på vej ned af trapperne, ”Øh Okay, men det kommer an på hvad?” siger jeg ”Lad være med at flippe totalt ud” Siger han og ligger hænderne for mine øjne. ”Liam, hvad laver du?” spørger jeg underligt. ”Haha bare vent og se” Griner han. ”Det er ikke noget som gør ondt vel?” spørger jeg en lille smugle bekymret. ”Nej det er ikke noget der gør ondt” siger han, ”Men du skal lige løfte fødderne. Der er to trin.” Siger han og jeg gør som han siger. ”Liam hvad-?” er der en der siger men han bliver afbrudt. Jeg syntes altså jeg kender den stemme. Og det grin, det lyder helt som… ”Niall?” spørger jeg og Liam spørger ”Hvordan fanden vidste du det?” ”Hey jeg er en dedikeret fan, jeg kender det grin” siger jeg og griner. Men samtidig er jeg også helt vildt nervøs for Liam holder stadig for mine øjne. "Er du klar" "Det går jeg ud fra jeg er. Bare det ikke gør ondt" siger jeg igen. "Bare rolig Emma, det ville undre mig meget hvis det her gjorde ondt på dig" Siger Liam og fjerner hænderne fra mine øjne. Jeg gisper og falder ned på gulvet. "Emma er du okay?" spørger Liam da han med det samme er ved min side. "Du sagde det ikke ville gøre ondt" Siger jeg og griner. "Nej men jeg havde ikke lige regnet med denne her reaktion" "Det er hele One Direction, du hørte selv hvad jeg sagde til dig før. Og med den måde jeg reagerede da jeg så dig. Hvordan havde du så troet at jeg ville reagere?" siger jeg og tørrer nogle glædes tårer væk. "Ja okay, det tænkte jeg ikke over, men rejs dig nu op" "Jaja slap nu af. Jeg skal bare lige vende mig til alt det her. Jeg har dårligt nok fattet at jeg rent faktisk bor i dit hus og skal bo her i det halvandet år" Siger jeg og smiler. Han griner lidt og giver mig hånden så jeg kan komme op af stå igen. "Jeg skulle altså  have taget vandfast mascara på" hvisker jeg for mig selv.