Døren åbnede sig langsomt, sådan nærmest skrækfilm agtigt. Jeg knurrede irreteret og sagde hurtigt en besværgelse som man ikke engang kunne nå at opfatte.

Døren blev flået op, og da jeg så hvem det var, faldte jeg om i sengen af grin.

Der i døren stod Andasu og Kurisu, mine to bedste venner, med et forskrækket udtryk i ansigtet. Deres plan virkede vist ikke helt som de havde håbet!

Vi faldte alle sammen om af grin da vi så deres udtryk. Jeg havde aldrig set Andasu så overrasket!

,,Det var ondt det der!'' Andasu stod med hænderne i siden, men man kunne stadig ser der var et glimt af sjov ,,Det må ... du ...unskylde'' Sagde jeg halvkvalt af grin.

Der gik 2 min før vi var færdige med at grine, og Andasu stod stadig med hænderne i siden. Jeg kunne ikke tage ham seriøst. Kurisu gik over og satte sig ved siden af Chi og Zakura, som begge sad på Chi's seng. Kurisu blev overkrammet af Chi, og Zakura så opgivende på Chi der krammede Kurisu.

Chi rejste sig og satte sig ned på gulvet, med et glad blik. Jeg trækkede på skuldrene, og så fjollet på Zakura der rystede på hovedet. Så vendte jeg hovedet mod Andasu, som stadig stod i samme stilling. Jeg smilte ondskabsfuldt, og styrtede over mod Andasu i så hurtig en fart, så da jeg ramlede krammende ind i ham væltede vi begge omkuld. Han var ret vant til det.

Jeg kiggede på Andasu, og grinte ,,Det må du unskylde, hvad ville i?'' Jeg grinte og kløede mig i nakken. Han rystede på hovedet og satte sig op ,,Vi skal til time'' jeg kiggede på uret inde i værelset ,,Pokkers! Det skal vi da os! Og vi er ved at komme forsent!'' Vi kiggede alle sammen på hinanden og fløj styrtende ud af døren.

Mazu låste døren, også vendte hun sig om mod os andre så hendes lange nederdel, flagrede let over gulvet i bevægelsen. Andasu så på mig med et spørgende blik, jeg ved han ville sige noget.

Andasu er mindre end mig, det samme med Kurisu, og faktisk er der ret meget forskel på dem begge, for Dasu, som jeg kalder ham, er lidt højere og har lyst hår og blå øjne, mens Kuri har brunt hår og brune øjne. Ret forskellige er de, også i personligheden.

Jeg så opgivende på Dasu

,,Hvad er der?''

,,Ikke noget'' sagde han smilende ,,Du ska ikk prøve at lyve for mig. Du ved jeg kan se at du vil sige noget'' Han sukkede. Dasu hader hvis man ikke svarer på det man spørg ham om, og jeg havde det nogle gange lidt sjovt med det. Fnis.

,,Hvad snakkede i om?''

Jeg tænkte det nok!

Chi og Mazu så på hinanden, og smilte.

,,Bare hvor stort et røvhul Kyro er... intet andet''

Dasu sukkede. Han ved jeg lyver, men vil ikke tale om den... ting...

Vi styrtede ned af trappen, vi skulle nå derned inden de lukkede dørene, så vi ikk fik morgenmad. Chi hoppede forpustet afsted ''her er alt for mange trapper'' tænkte hun irreteret, men fik så en ide.

,,Bi?'' sagde hun forpustet

,,ja?''

,,Kan ...du ikke lave... en besværgelse... så vi kan... svæve ned?'' man kunne høre hun var træt. Kunne også godt forstå, for vores værelse lå næsten øverst, der var 2 etager mere. Stakkels dem der er øverst.

Jeg tænkte hurtigt igennem det jeg havde lært da jeg var lille. Jo, der var en. Jeg kunne lave en lille sky. Men så skulle jeg bruge Mazu's hjælp.

,,Mazu!'' Vi stod stille nu, og vi havde kun 5 min!

,,Jeg skal bruge lidt vand, og din hjælp til at gøre det lidt varmt, så jeg kan lave en sky!''

Mazu nikkede og tog noget vand op, og lavede den om til en let tåge. Jeg samlede tågen og formede den sammen så den kunne holde til os alle.

,,Spring ombord'' Sagde jeg muntert. Man kunne høre hvordan stof blev slæbet over gulvet.

Jeg satte mig forrest på skyen, og lavede en hurtig besvægelse med hånden ,,Afsted!''

Vi fløj ned af trappen, så dem vi fløj forbi, blev næsten væltet omkuld af skræk. Man kunne høre hvordan Mazu begyndte at grine helt vildt, også begyndte det at smitte os andre. Vi fløj grinene ned af trapperne, så stoppede Andasu med at grine og sagde forskrækket ,,VENT! hvad med trappen der styrtede sammen!!!'' vi stirrede alle imod en næsten færdig bygget trappe, men stadig hvor der manglede et kæmpe stykke. Vi skreg alle sammen. Jeg rejste mig op, og kaldte hurtigt, på vind, men den fik os skubbet os til siden så vi ville styrte ind i væggen. Så jeg lavede en hurtig bevægelse, også fløj vi ned af resten af trappen. Vi ville nå meget før frem end mange andre der var sent på den.

Kuri lavede et ulvehyl. Han syntes nemlig jeg minder om en ulv, så hylede vi alle sammen og fløj ned igennem den sidste trappe og ind gennem porten til spisesalen.