Jeg har aldrig troet på kærligheden. Og nu tænker du sikkert: Har du aldrig været forelsket? Og jo, men var ham jeg var forelsket i, så forelsket i mig? Nej. Og dem der har været forelsket i mig, har jeg ikke være forelsket i. Men han beviste det modsatte. Han beviste at kærligheden faktisk findes. Han beviste at man kan elske en person så højt, at man vil gå gennem ild og vand for den person. For han fik mit hjerte til at banke ekstra hurtigt. Han fik mig til at smile, når min verden var grå og overskyet. Han beviste at en person sagtens kan være perfekt. For at være perfekt er ikke at være fejlfri, men bare at man ikke ønsker personen anderledes, og det gjorde jeg ikke. Jeg ønskede ham ikke anderledes. Overhovedet! Jeg har gået igennem meget der har styrket mig. Jeg har gået igennem ting, der har fået mig til at se anderledes på verden. Men mit syn til ham ændrede sig aldrig. Han fik mig til at føle mig som en ener. Han fik mig til at føle mig som den heldigste pige i verden. Eller det var ikke kun noget han fik mig til at føle, det var jeg. Jeg var heldig at han valgte mig, frem for alle de smukke piger. Der hellere end gerne vil være mig i denne situation.