“Isabel, nu spiser du det stykke brød!” Sagde Chaz strengt og rakte mig brødet, jeg kiggede bare på ham med kolde øjne. ”Tag det så, få mig ikke til at tvinge det i dig” sagde han vredt, jeg kiggede stadig bare koldt på ham. Jeg sad over i hjørnet af mit værelse og Chaz prøvede desperat at få maden i mig. Han tog hårdt fat i min arm og hev mig helt hen til ham. Jeg prøvede at vride mig ud af hans greb, men han holdt godt fast. Han tog et af de små stykker han havde skåret brødet i og proppede det ind i munden på mig, han fik det helt ned i halsen på mig så jeg blev nød til at sluge det. Han skubbede mig op ad væggen og sad selv på hug foran mig og smilede svagt. ”Se, det var ikke så slemt” sagde han og rejste sig op, jeg kiggede koldt på ham og stak fingeren ned i halsen. Opkasten kom op og landede på mig, det var egentlig ikke opkast, men mavesyre. Jeg spiste ikke noget og når det skulle ske det som lige skete, kastede jeg op. ”Er du seriøs?” sukkede han, han hev mig op fra gulvet og løftede mig ud på badeværelset. Han tog min trøje og bukser af mig fordi der var bræk på det. ”Kan du gå i bad?” spurgte han, jeg kiggede bare koldt ud i luften. Han tændte for vandet i badekarret og hældte sæbe i. Han løftede mig ned i det da det næsten var fyldt, han tog en klud og tørrede min hals og mit ansigt fra bræk. ”Isa, jeg kan ikke forstå hvorfor du er endt sådan her” sagde han sorgmodigt og tørrede noget mere bræk væk. Jeg kiggede bare på ham, jeg elskede ham rigtig højt. Han gav ikke bare op på mig, han blev ved og ved og ved.

(CHAZ’S SYNSVINKEL)

”Isa, jeg kommer lige om lidt, jeg skal lige smide dit tøj til vask” sagde jeg stille, hun kiggede bare på mig. Jeg rejste mig stille og skyndte mig nedenunder med tøjet, da jeg skulle lige til at gå op af trappen bankede det på døren. Jeg gik hen og åbnede den og så Chris og Ryan stå og smile ”Hvad så?” spurgte jeg, de trak bare på skulderen og gik ind. ”Hvordan går det med Isa?” spurgte Ryan, ”Jeg proppede mad helt ned i halsen på hende så hun slugte det, men hun kastede det med det samme op” sukkede jeg ”Hvor er hun nu?” spurgte Chris, ”Jeg smed hende lige i ba… FUCK” sagde jeg, men råbte det sidste og løb alt hvad jeg kunne op af trappen og ud på badeværelset hvor Isa lå og holdte sig selv nede under vandet. Jeg skyndte mig hen til hende og rev hende hårdt op fra vandet ”ER DU SINDSSYG!!??” råbte jeg, hun hostede en masse vand op og rystede en masse. ”For helvede Isa” sagde jeg og trak hende ind til mig, hun rystede meget og gik i krampe. ”RYAN, CHRIS!” råbte jeg og lagde hende ned på badeværelsesgulvet. De kom begge op og kiggede forskrækket hen på Isa, de løb hurtigt hen og satte sig ved siden af hende på knæ. ”Skal vi ringe til en læge?” spurgte Chris, Isa stoppede med at bevæge sig og begyndte igen at hoste. Hun fik hostet færdigt og kiggede på mig. Jeg løftede hende op som en baby og gik ind på hendes værelse og lagde hen i sin seng. Hun havde tabt sig en del og var blevet ulækkert tynd, hun vejede næsten ikke noget. Hun kunne knap og nap holde sig oprejst, hun havde næsten ingen kræfter tilbage i sin krop. Det var utroligt uhyggeligt. Vi satte os ned i sengen og kiggede med et bekymret smil på hende. ”Chaz…” sagde Chris nervøst, jeg nikkede, men kiggede ikke væk fra Isa. ”Det var i går du ved hvem kom hjem” sagde Ryan, jeg kiggede på dem med store øjne og bagefter med nervøse øjne på Isa. ”Hun har det virkelig dårligt lige nu, hvordan skulle det dog på nogen måde hjælpe at han kom hjem” sagde jeg meget bekymret. ”Lad os sige at vi lader hende sove til klokken… 15:00 og så får vi noget mad i hende” sagde jeg, de andre nikkede. ”Chris du holder øje med hende, Ryan du kommer med ned og får lavet noget smoothie og sådan” de nikkede begge to og jeg gik med Ryan ned og lavede en masse af de ’bløde’ frugter klar og en del smoothie. Vi smilede tilfredst da vi så resultatet, men blev skuffet da vi så hvilken oprydning der ventede os i køkkenet. ”Hvad er klokken?” spurgte jeg ”Kun halv 2” sukkede Ryan, jeg nikkede og vi satte os ned ved bordet. ”Hvad har du tænkt dig at gøre med Justin?” spurgte Ryan pludselig ”Hvad mener du?” ”Jo, altså vil du være venner med ham eller hvad?” ”Det vil jeg godt, men jeg kommer til at bruge al min tid på Isa” sagde jeg stille. Jeg kunne høre Chris komme gående ned af trappen og han havde Isa i armene. ”Hvad laver du Chris?” spurgte jeg overrasket ”Jeg ville godt bære hende ned” sagde han og smilede ”Jeg kan uden problemer bære hende” sagde han og lød stolt ”Og det er på ingen måde godt” sagde Ryan. Chris gik stolt forbi os med hende i armene og satte hende på stolen, hun sad bare og kiggede tomt ned i bordet. ”Se her Isa, der er noget virkeligt lækker smoothie som mig og Ryan har lavet” sagde jeg og løftede glasset mod hende. Hun kiggede forsigtigt på mig og rakte sin arm rystende ud mod glasset, hun fik fat i det og jeg gav stille slip. Hun smilede svagt over at hun kunne bære det, men da det var ved at være ved hendes mund tabte hun det og det faldt hele vejen ned på gulvet og glasset gik i en masse stykker. ”Undskyld” sagde hun stille og et par tårer trillede ned af hendes kind ”Nejnej Isa, såså det er fint, vi har masser af glas” sagde jeg hurtigt og trøstende imens jeg tørrede hendes tårer væk. Hun kiggede på mig ind i øjnene og jeg i hendes ”Det er okay, Isa” sagde jeg roligt, hun nikkede og snøftede. Jeg tog et nyt glas hen til hende og holdt det for hende selv den her gang. Hun åbnede stille munden og jeg hældede noget af det ind i hendes mund. Jeg kiggede smilende på hende, det var virkelig svært for hende at få ned. Hun fik det endelig slugt, men lignede til gengæld en der skulle til at brække sig. ”Hold det i dig, Isa” sagde jeg, hun kiggede på mig og var virkelig tæt på at kaste op, men fik det ned. Jeg kiggede smilende på hende og krammede hende, ”Det var rigtig godt Isa” sagde jeg og smilede selvom hun ikke kunne se det. Jeg trak mig stille væk fra hende og så at hun også smilede, men bare et svagt smil. ”Drik noget mere, okay?” sagde jeg, hun nikkede stille og jeg hældte noget mere ind i hendes mund. Hun slugte det også den her gang, og var igen virkelig tæt på at kaste det op.

Hun havde cirka spist tre stykker melon og drukket et halv smoothie glas. Det var ikke særlig meget, men det var bedre end ingenting. Lige nu havde jeg lige fulgt hende op på hendes værelse så hun kunne sove. Jeg sad nede i stuen sammen med Chris og Ryan. ”Hvad har du egentlig tænkt dig at gøre med din skole?” spurgte Chris, ”Det ved jeg faktisk ikke, jeg kan ikke bare lade Isa være alene hjemme” sukkede jeg ”Kan du ikke få nogen til at ’passe’ hende?” spurgte Ryan ”Som hvem?” ”Tjaa…” sagde Ryan ”Hvad med Caitlin?” sagde Chris, ”Har hun ikke skole?” spurgte jeg ”Nej, hun har læseferie” sagde Chris ”Det har jeg egentlig også nu hvor jeg tænker over det” sagde Ryan, ”For helvede din idiot Ryan, det skal du jo holde styr på” sagde jeg irriteret ”Har din skole ikke også læseferie, Chaz?” spurgte Chris, ”Jo, men jeg har jo ikke været i skole i snart tre måneder så jeg skal have nogle ekstra timer” sagde jeg og sukkede. Det passede virkelig dårligt. ”Men kan du så være her i morgen med Isa?” spurgte jeg Ryan, ”Selvfølgelig” sagde han med et skævt smil. Han skjulte et eller andet. ”Hvad er der galt Ryan?” spurgte jeg nervøs for at han ikke kunne være hos Isa ”Det er bare… jeg har en aftale med Justin” sagde han nervøst ”Men jeg aflyser bare den” sagde han hurtigt, ”Nej det er fint jeg spørger bare Caitlin” sagde jeg og smilede et svagt smil. Vi sad lidt og snakkede frem og tilbage og besluttede så at Chris skulle ringe til mig når han havde snakket med Caitlin.

”Ses, drenge” sagde jeg da de stod og skulle lige til et gå ”Ses” sagde de begge to og smuttede derefter ud af døren. Jeg gik ovenpå og tjekkede at Isa stadig sov, det gjorde hun heldigvis. Jeg gik ind på mit eget værelse og lå og kiggede op i loftet, der var så mange tanker der fløj igennem mit hoved. Mine tanker blev afbrudt af min mobil der ringede. ”Det’ Chaz” ”Hey, det’ Chris”  “Har fået snakket med Caitlin hun sagde at hun godt kunne være der i morgen” ”Mange tak Chris, jeg skylder dig” ”Nej det er fint, venner hjælper hinanden” ”Okay… men i hvert fald, tak” ”Altid, men vi ses” ”Ja ses” og så lagde vi på. Jeg skulle bare klare en uge med meget sene dage og så fik jeg også ferie. Jeg lukkede øjnene og faldt langsomt ind i en dyb søvn…    Første kapitel af 2'eren:)