"Tænk at hun kunne gøre det mod mig" det var den tanke der var i mit hoved, måske kunne det have hjulpet lidt hvis mine forældre var nærværende, omsorgsfulde og kærlige menesker, men bare at tænke det, for mig til at grine, mine forældre? nærværende? omsorgsfulde? kærlige? de ord i samme sætning det var mildest talt umuligt.Hovsa, jeg tror jeg glemte at fortælle det hele, altså det der er sket i mit liv indtil videre kan jeg lige fortælle som en kort historie: da jeg var lille var mine forældre kun fokuseret på deres job, og det er de stadig, men ihvert fald de første par år var forfærdelige, mine forældre ville godt have at min barnepige, som foresten er en million år gammel(overdrivelse fremmer forståelse), skulle undervise mig i alle de fag som jeg ikke blev undervist nok i i skolen og det var cirka alle fag.
Senere hen i livet mødte jeg Anna, efter ikke så lang tid fandt vi hurtigt ud af at vi havde det rigtig godt sammen og et år efter besluttede vi os for at blive hjerte/bedste veninder.
Vi gik ikke op i noget som helst andet end hinanden og skolen som vi begge var gode til at holde hinanden i ørene med.
Det var virkelig nogle fantastiske år... hvor mange år er det egentlig nu? ehm 1,2,5,7,8,9.. ja der var den, det var 9 år nu faktisk lidt over 9 år vi havde "årsdag" for en måned siden, når jeg tænker tilbage på den dag kan jeg ikke lade være med at grine, vi havde bagt en kage og spiste den imens vi så hinandens yndlings film. Det var rigtigt hyggeligt, til sidst lagde vi ansigts masker, og diskuteret om hvem de lækreste fyre var, selvfølgelig valgte anna justin bieber, jeg vidste egentlig ikke hvem han var men lidt forskellige var vi også.
Men videre i historien, jeg troede egentlig Anna's liv var perfekt, hun havde mig, hun havde sine forældre, hun fik de bedste karakterer i klassen. Jeg kunne virkelig ikke se problemet, altså der var nogen små problemer hist og her men det tænkte jeg ikke videre over, ud over én ting hun sagde:"Jeg kunne nogle gange bare slå mig selv ihjel over at vide, at jeg ikke kommer til at blive kærester med Justin Bieber" men hver gang hun havde sagt det begyndte hun at grine, men det var ikke et ægte grin. Det var mere som et grin hun var nød til at grine, det var sikkert noget hun gjorde så jeg ikke skulle opdage de rigtige tanker bag det her.
Hun begik... selvmord en uge efter vores årsdag.
Grunden til at jeg sidder her hvor jeg gør, er fordi jeg gik helt under efter den død, jeg ville ikke spise, jeg ville heller ikke stå ud af sengen, men alligevel sov jeg heller ikke mine forældre valgte derfor at jeg skulle et sted hen til andre som også var i sorg så jeg kunne få det bedre, men jeg vidste det ikke var det der var meningen, meningen med det hele var at jeg som de mente var blevet syg i hovedet og skulle derfor skaffes af vejen.
Men ihvert fald, så sidder jeg her nu i skrædderstilling og kiggede ud af vinduet der gik helt ned til bunden af mit værelse. Dem på det her sted turde ikke give mig specielt mange ting her ind, og det var egentlig også okay med mig, jeg fik en madras og... jaah egentlig ikke andet. Altså jeg havde et lidt specielt værelse, det var sådan at det var et "blødt" værelse, altså det var en form for madrasser der var sømmet fast til væggen og gulvet.
En dag kom der en person ind på mit værelse. Det var en af de lidt ældre damer der arbejder her, hun kom sikkert bare ind for at give mig noget mad. Som jeg normalt spiste lidt af, men den her dag blev hun stående her inde og kiggede på mig, til sidst irrerterede det mig så jeg drejede hovedet og kiggede på hende med et lidt vredt blik men alligevel sorget blik.
Hun rystede lidt på hovedet af mig, og det fik mig til at ændre blik til kun vredt, hun så det og sagde:"der kommer nogle kendisser ind i morgen og hilser på dig og de andre?" sagde hun lidt spørgende og afventede et svar," hvorfor" sagde jeg lidt koldt og stille, hun sukkede og sagde at det var noget mange kendisser havde lyst til her for tiden.
Jeg nikkede bare stille på hovedet og koncentrede mig om tingene uden for, damen havde forstået at jeg ikke gad at snakke eller egentlig lytte mere. Da det blev mørkt uden for valgte jeg at "kravle" hen til min madras og lagde mig til at sove.



Hej alle sammen jeg vil bare lige sige undskyld for stavefejl og kommafejl. jeg håber ikke der er nogen der syntes jeg har stjålet noget.
jeg har bare skrevet det jeg syntes lyder lidt spænndende.
ville også bare lige spørge om det var for kedeligt, lover det nok skal blive mere spænndende sendere, jeg håber i vil læse videre på min movella....