Han tror vi er voksne, at vi har en fremtid sammen og at vi skal modnes sammen til vi rådner igen. Han skræmmer mig, for hans alder er under min, men han har bevist det modsat. Han er stiv af rædsel og spænding; det smitter af på mig, der er svedig af had og angst. Jeg kender ham og omvendt, og måske er fremtiden vores, men ikke endnu og ikke i morgen. Han bruger e-ordet uden at vide hvad det betyder, uden at jeg ved hvad det betyder. Hvem er vi og hvorfor lader vi os ikke flyde med strømmen. Flettet sammen. Fordi vi er to ud af et stykke, dømt til at være adskilt og jeg siger det er rigtigt.