De trykkende Noveller.

by: Line Victoria Vigholt Andersen
+ like 2

Resumé Det Gamle Hus; Er en novelle om en barndom i fred & dyd, en barndom der er savnet, mennesker der er savnet. alt kan ikke ende lykkeligt. Kære LilleSøster; er en novelle om to søskende som mister deres forældre, den ene søster er lam og sidder der hjemme, hvor den ældste søster bliver ved med at huske tilbage, det er en lidt anderledes novelle (; flere kommer (;

Chapters (3)Comments(5)

No keywords

Category:: Romance

De trykkende Noveller.

Font size

Open in Reader

Get ebook

Chapters:

1. Det Gamle Hus . . . .

En Historie Om Kærlighed

Det er ni år siden.
Det er utroligt at det er så lang tid siden, ni lange år, selvom det stadig føles som om det var igår.
Jeg savner huset og og blomsterduften som hang i vinden, de grønne træer som blomstrede så smukt.
Men det største savn, er min mormor og hendes smilende ansigt.
jeg husker sommerdagene på stentrappen, vi sad og skrællede grønsager og kartofler. hendes hurtige hånd, når hun skrællede. og "BLOB" lyden når hun smed det ned i spandbunden, og vandet sprang til side.
jeg savner hende, at se hende gå frem og tilbage over det knirkende gulv, i køkkenet, hun havde altid sit forklæde på, bundet rundt om livet, i en sløjfe.
og at se Bamse vimse rundt om hende, den store sorte hund, med de meget smukke store brune øjne, jeg husker den måde hun talte til Bamse, den kærlige måde hun sagde "Pattebarn" til ham på, når den gik i røven af hende hele tiden.
de holdte meget af hinanden, det er sikkert også grund nok til at han tog så hurtigt efter hende, op til Vor Herre, om de er sammen nu, ved jeg ikke, men det håber jeg på.

Jeg husker da jeg så hende sidste gang, så bleg og kold, men alligevel den samme, lige så smuk.
Det var sidste gang jeg så hende, på hospitalet, inden kisten blev lukket i, forevigt.
jeg husker tårerne ved begravelsen, alle de ulykkelige ansigter som så op mod den hvide kiste.
og alle de smukke blomster som lå omkring.
Nu står der kun en sten, den fortæller hendes navn og hendes død, men ikke hvem hun var.
man ved kun at hun har eksisteret, selvom folk burde have kendt hende, fuldt ud.
jeg ved at hun er et sted deroppe eller der ude i det blå, måske en af stjernerne eller selve månen, som lyser op hver nat, undtagen når den er gemt bag skyerne.
Der er så mange ubesvaret spørgsmål, som vi aldrig får svar på, vi må bare håbe og tro.
Jeg husker stadig tilbage til blomster haven. igennem porten i gården og da duftede der allerede så sødt af blomster
haven var fuld af blomster, Roser, Violer, stedmor blomster og sikkert også Forglemmigej, og mange andre.
en særlig blomst jeg husker er den røde, ved markerne, når man rørte dens blade, var man ikke sikker på om de faldt af.
jeg husker ej dens navn.

Efter mormor gik bort, så jeg kun huset et par gange, før morfar flyttede, jeg håbede på at haven altid ville stå så smukt som den altid havde gjort, at intet ville forandre sig ved dette sted, mit barndomssted.

I efteråret 2009, kørte min mor og jeg forbi, jeg ville så gerne se det, efter alle de år.
hun sagde at der var rodet og at de nye ejer ikke havde passet så godt på det.
igennem skoven, ved broen.
alt var forandret, ikke blot rodet, men forvandlet til noget helt andet.

Den gamle blomsterhave var gået tabt, hele haven var ravet op, erstatte med mørk jord, som en mark, der ikke var pløjet.
porten var revet ned, i stedet var der en grim tilbygning som overhoved ikke lignede resten af det gamle hus.
Der var ikke den samme varme, kun en kold vind og blomster duften i vinden, var forsvundet.
Den forsvandt vel for 9 år siden?
Farvel kære barndomssted.
sommerene i haven, hvor jeg blev væltet om kuld af Bamse.
den store sorte hund, med de meget store smukke brune øjne og min mormors smilende ansigt, når jeg var helt fortumlet, men jeg smilte.
Det var og er mit lykkested. selvom alt fra det næsten er væk. så er mindet der stadig.
om mormor på trappen og bamse i haven, med det grønne græs og blomsterduften i vinden.
og morfar i den gamle stol, med avisen, smilende med brillerne på næsen.
alt sammen mit lykkested, min lykkesten.
Kan man kalde det andet end en historie om kærlighed?!

Af Linea Rainbow

Chapters: